Julemarkedsdag

Den første lørdag i december er gården "trukket i juletøjet". Dagen er forberedt igennem hele året, således at "standene" bugner med ting til salg så som: Hjemmesyltede rødbeder, hjemmelavet rødkål, fuglemad, kryddereddike, marmelade, og meget meget mere. Indtjeningen går til ture, legetøj, m.v.
I dagene op til julemarkedsdagen står huset på "gloende pæle", alle har travlt, og personalets gejst smitter meget af på børnene, som deltager i "strabadserne" på fuld tryk og oplever et frugtbart arbejdsfællesskab med "de voksne". På julemarkedsdagen er børnehaven naturligvis også åben for alle. Det betyder, at mange fra lokalmiljøet dukker op, såvel unge som ældre - kommende og tidligere børn og deres forældre kigger forbi. Julemarkedsdagen er med til at synliggøre Kaptajngården i lokalsamfundet.

Børnehaven Kaptajngården
Vestergade 19
Vester Hæsinge
5672 Broby
Tlf. 72 53 04 22
kaptajngaarden@faaborgmidtfyn.dk
www.kaptajngaarden.dk
EAN-nr. 5798006890705




