Om Kaptajngården
Beskrivelse af børnehaven Kaptajngården

Børnehaven er beliggende i landsbyen Vester Hæsinge i den nord-vestlige del af Fåborg-Midtfyn kommune. Du kan læse mere om lokalområdet på http://www.vesterhaesinge.dk/
Vester Hæsinge er en by med ca. 600 indbyggere, hvor aktive borgere sørger for, at lokalmiljøet (med mange nye tiltag) er i konstant udvikling. Det befordrer et usædvanligt godt samvær og samarbejde imellem byens borgere.
Kaptajngården nyder godt af dette og er således blevet en naturlig del af lokalmiljøet. Kaptajngården er en “åben” institution, hvor forældre, søskende, børnenes venner og lokale beboere er velkomne til at aflægge os besøg og deltage i forskellige aktiviteter.
Kaptajngården er en selvejende institution. Bygningerne ejes af kommunen.
April 1990
Kaptajngården åbnede april 1990 og er indrettet i en stor, gammel gård med tilhørende stald. I stormen 1999 besluttede vejrguderne at nedlægge de to gamle ladebygninger, trist !!. Som kompensation for disse har vi på gårdspladsen fået bygget en ottekantet pavillon på 62 kvadratmeter.
Det ca. 200 m2 store stuehus gennemgik inden opstart visse bygningsmæssige ændringer. Vægge blev revet ned, nye blev bygget op, således at huset i dag fremstår som en institution uden traditionel stueopdeling og struktur, men med:
- En garderobe, hvor der er plads til leg
- To opholdsrum med forskellige funktioner. I rummet nær køkkenet er der placeret et kaffebord til brug for børn, forældre og personale
- Tre små variable rum – for tiden pippirum, teaterrum, personale/mødelokale
- Et badeværelse
- Eventyrgang
- Hjertet i huset er det store køkken, som ligger midt i huset
- Kontor
Du kan se mere i menuen "Gården rundt".
"Tillidsindhegning"

Et lavt plankeværk er opsat mod vej, parkeringsplads og mark.
Kaptajngården er til manges forundring ikke forsynet med sædvanlig ”indhegning”. Børnene kan således med lethed gå fra børnehaven, de gør det bare ikke !!! fordi de respekterer vores så kaldte “tillidsindhegning”.
Kaptajngårdens børn er et bevis på, at man ikke nødvendigvis behøver 2 m. høje hegn om børnehaven. Det skal for god ordens skyld indskydes, at et højt hegn kan være en nødvendighed, hvis “nærmeste nabo” er en motorvej!!! eller lign.
Vi drøfter ofte i personalegruppen: Hvordan påvirker ”meter høje mure”, børn og andre indsatte ???

Børnehaven Kaptajngården
Vestergade 19
Vester Hæsinge
5672 Broby
Tlf. 72 53 04 22
kaptajngaarden@faaborgmidtfyn.dk
www.kaptajngaarden.dk
EAN-nr. 5798006890705




